Viden om Vinduer

Guide til istandsættelse af gamle vinduer og valg af nye vinduer
samt gennemgang af vinduets konstruktion, typer og historie.

Termorude

Termoruder

Her bruges begrebet termoruder om alle ruder der består af flere lag glas med lufttæt forsegling mellem lagene. 

Det dækker altså både termoglas, energiruder, 3-lags ruder og gammeldags termoruder, der blot består af to lag almindeligt floatglas.

Termoruder efter mål er den mest almindelige brugte produktionsmetode.

Certificering af termoruder og termoglas

Termoruder bør være DS certificerede. Det indebærer at der er kvalitetskontrol i produktionen, og at der er foretaget 3. parts afprøvning af blandt andet forseglingens tæthed.

Producenter der er DS certificerede og som er medlemmer af Glasindustrien (organisation af producenter, forædlere og distributører af glas) er omfattet af Glasindustriens garantiordning. Garantiperioden er 5 år, og der er tegnet en fælles produktgarantiforsikring der dækker i tilfælde af, at virksomheden går konkurs eller på anden måde ophører med at eksistere.

Angivelse af rudetykkelse på termorude
Nummerering af overflader på en termorude
Konstuktion af en termorude

Betegnelser på en termorude

Der findes standarder for hvordan termoruder betegnes.
Alle betegnelser, målsætninger m.m. beskrives udefra, så det yderste glaslag af termoruder nævnes først.

Termoruder kan angives som fx 6-15-4. Det betyder at det yderste lag glas er 6 mm, mellemrummet 15 mm og det inderste glaslag 4 mm.

Lamineret glas angives med en skråstreg: 4/0,38/4-15-4 angiver en rude, hvor det yderste glaslag består af to 4 mm glaslag samlet omkring en 0,38 mm laminatfolie. 

Termoruder nummereres udefra. Nummereringen kan fx bruges til at beskrive hvor belægninger skal placeres.

Det er skiftet fra glas til 'luft' der nummereres; således har et lamineret glas, der vender udad, kun to positionsnumre.

Glasset kan have tilføjet en forkortelse for produktnavnet efter angivelsen af glastykkelsen. Den kan betegne særlige egenskaber ved glasset, fx om det er solafskærmende. Hver producent har sine egne produktnavne og egne forkortelser.

Hvis mellemrummet i termoruden indeholder andet end atmosfærisk luft tilføjes en forkortelse direkte efter mellemrummets mål - Ar for argon og Kr for Krypton.

Kontruktion af en termorude

Kantkonstruktion

Glaslagene en termorude samles omkring et afstandsprofil. En traditionel kantkonstruktion består af:

  • afstandsprofil 
  • tørremiddel, anbragt i afstandsprofilet for at undgå 
    kondens
  • forsegling, som regel dobbelt bestående af butyl og polysulfid

Afstandsprofilen udgør en kuldebro, der særligt ved små ruder er ansvarlig for en betragtelig del af varmetabet.

De fleste kantkonstruktioner er af aluminium eller galvaniseret stål, og de giver alt andet lige det største varmetab. Udformningen af profilerne har dog også betydning. 

I de senere år er der udviklet en række afstandsprofiler til termoruder med mindre varmetab (såkaldte "varme kanter"):

  • i rustfrit stål med mindre godstykkelse, der giver mindre varmetab
  • i plast med og uden stålindlæg - plast er ikke så varmeledende som metal (findes p.t. ikke på det danske marked)
  • med butylforsegling med integreret tørringsmiddel
  • med opskummet silikonegummi som forsegling

Gasfyldning 

Mellemrummet mellem ruderne kan være fyldt med atmosfærisk luft eller en isolerende gasart (argon eller krypton).

Effekten af isolerende gasarter er størst hvis de benyttes sammen med lavemissionsglas. Hvis man ikke vælger den optimale løsning - en gasfyldt rude med lavemissionsbelægning - skal man hellere vælge en rude med energicoatning og uden gas, end end gasfyldt termorude uden coatning.

Argon er den mest almindelige gasart. Den isolerer ikke så godt som krypton, men er til gengæld billigere og væsentlig mindre energikrævende at fremstille. 

Krypton er så energikrævende at fremstille, at miljøprofilen for ruder med krypton er ringere end for ruder med argon (Miljøvurdering af vinduer).

Argon er bedst ved en afstand på 15 mm, mens Krypton er bedst ved 9-10 mm.

Holdbarhed af en termorude

Gamle termoruder har en gennemsnitlig holdbarhed på omkring 20 år. Hvor længe de der produceres i dag holder, vides ikke - men forhåbentlig lidt længere.

Det er forseglingen, der er det svage punkt i en termorude. På et tidspunkt bliver den utæt og ruden punkterer. Det betyder at der kan trænge fugt ind i mellemrummet og danner indvendig kondens. 

En række forhold har indflydelse på forseglingens holdbarhed. 

  • temperatursvingninger
  • rudens størrelse
  • dræn
  • montering af termoglas
  • enkelt- eller dobbeltforsegling
  • beskyttelse mod UV-lys
  • forseglingens dybde

Alle faktorerne spiller sammen, og der findes ingen systematiserede undersøgelser, der viser hvilke forhold der har størst betydning.

Når temperaturen forandres, vil luften mellem glaslagene udvide sig eller trække sig sammen. Det får termoglas til at bue ud eller ind, så vinklen bliver ændret en lille smule ved forseglingen. Jo større og jo hyppigere temperatursvingningerne er, jo mere bevægelse vil der være ved forseglingen og den vil blive utæt hurtigere. 
Derfor vil termoruder der er meget udsat for sol som regel holde kortere tid end termoruder der altid er i skygge. Hvis termouden er lille, vil samme relative rumfangsændring af mellemrummet give en større bevægelse ved forseglingen. Små termoruder har derfor en tendens til kortere holdbarhed end store termoruder.

Forseglingen kan ikke tåle at være våd. Derfor er det vigtigt at falsen på et termoglas er drænet og at glasmonteringen er tæt. Desuden skal termoruden være opklodset korrekt.

Ved dobbeltforsegling af termoruder bruger man to klæbemetoder, hvilket giver bedre holdbarhed. 

Forseglingen nedbrydes af UV-stråling. kantprofilen på en termorude må derfor ikke flugte med glasmonteringen, men skal være dækket af den. Jo dybere en klæbeflade er, des længere varer det før der er utætheder hele vejen igennem den. 
Det er ensbetydende med et kraftigt afstandsprofil, som man af æstetiske årsager helst vil undgå.