Viden om Vinduer

Guide til istandsættelse af gamle vinduer og valg af nye vinduer
samt gennemgang af vinduets konstruktion, typer og historie.

Udarbejdet af:

Lading arkitekter
+ konsulenter A/S

Ingeniørfirmaet
Huset Hovmand ApS

Med støtte fra:

Erhvervs og Boligstyrelsen

Grundejernes Investeringsfond

Kontakt:

Telefon +45 4581 0108
info@viden-om-vinduer.dk

Vinduer gennem tiden

Blyindfattet vindue

Før ca. 1700

Blyindfattet vindue

Før ca. 1700 kunne man kun fremstille mindre glasstykker, og de små ruder blev monteret i en blyindfatning. Disse blyindfattede ruder blev så monteret i en træramme med kitfals. Da bly er blødt, blev ruderne sikret med vindjern på ydersiden. 

Trærammerne i blyindfattede vinduer kan naturligvis få de samme skader som andre trærammer.

Småsprosset vindue

Ca. 1700 - 1800

Småsprosset vindue

Ruderne bliver større, da det bliver teknisk og økonomisk muligt at fremstille vinduesglas i lidt større stykker. Samtidig bliver blyindfatningen afløst af træsprosser.

På de ældste vinduer fra perioden ses det ofte at tværposten er placeret i midten, så de øverste og de nederste rammer er lige store.

Enkelt tværsprosset vindue

Ca. 1775 - 1875

Vindue med enkelt tværsprosse

Det almindelige vindue er på to fag, der er tredelt i højden - tværposten er placeret, så de øverste rammer er ca. halvt så store som de nederste, der er delt op med en enkelt tværsprosse.

Dannebrogsvindue uden sprosser

1850 - 1900

Vindue uden sprosser

Dannebrogsformatet bruges stadig, men efterhånden uden tværsprosse. Det ses også at man stadig bruger tværsprosserne i vinduerne mod gården, mens der ikke er sprosser mod gaden.

I slutningen af perioden begynder man at bruge indstiksstabler i stedet for rumpestabler, og galvanisering bliver almindelig.

Vindue med romantisk udsmykning
Udsmykkede beslag
Sandblæst rude

Begyndelsen af 1900-tallet

Romantik og dekoration

Vinduer fra begyndelsen af 1900-tallet er meget forskellige. Der findes både almindelige dannebrogsvinduer og vinduer med andre opdelinger og udformninger.

Nationalromantik og historicisme præger bygningskulturen, og det dekorative element bliver fremherskende. De småsprossede vinduer kommer igen, og på de finere bygninger ses ofte kunstfærdigt udformede beslag. Profileringerne kan variere meget. Samtidig bliver produktionen mere industrialiseret.

Også i mere ydmyge beboelsesejendomme ses dekorationer på vinduerne - som fx den sandblæste rude fra en trappeopgang.

2-rammet vindue fra 1930
Vindue med fast parti og mindre gående parti

Ca. 1930

Funktionalisme

I kølvandet på funktionalismen bliver vinduerne enklere. Ruderne er større, og vinduerne er ofte 2-rammede, evt. med et større fast parti og en mindre gående ramme. Det ses ofte at vinduerne er forsynet med en lille ventilationsrude, integreret i en gående ramme.

Trævinduer med kitfals er stadigt det almindelige, men "rigtige funkisvillaer" får vinduer i jern med meget smalle profiler.

Vippe/vende termovindue
Sammenhængende vinduesbånd
Detalje af termovindue

Ca. 1960 - 1970

1. generations termovinduer

Kitfalsvinduer og enkeltlagsruder egner sig ikke til store glaspartier - men det gør termoruderne, der blev altdominerende op gennem 1960-erne.

Vinduerne er ofte ét-rammede - eller indgår i sammenhængende glaspartier eller vinduesbånd. Vippe/vende vinduerne, der er lettere at pudse, bliver almindelige. Og de nye vinduestyper bruges ikke kun i nybyggeriet, men også til udskiftning af gamle vinduer.

Nye produktionsformer trænger frem og ændrer materialer behandlingsmetoder, konstruktioner m.v. - og ikke alle ændringer er lige gennemprøvede inden de bliver sendt på markedet. 

Opdelt termovindue
Dannebrogsvindue med termoruder

Ca. 1990

Opdelte termovinduer

I løbet af 1980-erne kommer der en reaktion mod de meget forenklede ét-rammede termovinduer.

Termovinduer med flere rammer og sprosser bliver almindelige, ikke kun til udskiftning, men også til nybyggeri.

Træ/Aluvindue
Træ/Aluvindue

1990 - 2000

Træ/Alu vindue

I løbet af 1990-erne bliver trævinduer med en udvendig aluminiumskappe et stadigt mere almindeligt vindue. 

Det er svaret på ønsket om "det vedligeholdelsesfrie vindue" - også selv om de ikke er fuldstændig vedligeholdelsesfrie. 

Vinduerne bruges både til udskiftning og til nybyggeri. Til udskiftning egner de sig bedst til erstatning af helt enkle moderne vinduer, mens de meget glatte uprofilerede overflader får dem til at virke "mærkelige" i bygninger, hvor de erstatter dannebrogsvinduer.

Billederne tv. er fra en gammel industribygning, der i slutningen af 1990-erne blev ombygget til boliger. Her er et moderne opdelt vindue med sin egen udformning.

Raadvad kopivindue

Kopivinduer

Kopivinduer er vinduer, der i dimensioner, profilering, beslåning og detaljer svarer til originale vinduer, men som kan være forsynet med enten koblede ramer eller forsatsvinduer.

Kopivinduer kan fremstilles af en snedker efter tegning til den konkrete opgave, men der findes også kopivinduer i nogle vinduesfabrikkers sortiment.

Raadvad Centret v/ Søren Vadstrup og Thomas Kampmann har udviklet en række tidstypiske kopivinduer med koblede rammer, der fremstilles af disse tre vinduesfabrikker:

PC Vinduer og Døre A/S
Bøjsø Vinduer og Døre A/S
Bøvlingbjerg Maskinsnedkeri A/S

Institut du Monde Arabe, Paris, arkitekt Jean Nouvel

Fremtidens vinduer

Fotoblænde-vindue

Et af fremtidens vinduer er et foto-blænde-vindue. Vinduerne på det arabiske institut i Paris er udført med en form for fotoblænder, der åbner og lukker i forhold til mængden af sollys.

Hele facaden udgøres af vinduerne, hvor de mange fotoceller virker som en stadigt skiftende mosaik. 

Vinduerne er udført som en koblet ramme i aluminium.

Vindue med naturlig ventilation
Kalvebod Brygge 35-37, Arkitekt Ai-gruppen A/S

Vinduer til naturlig ventilation

I de senere år er stadigt flere kontorbyggerier blevet forsynet med smalle, højtsiddende vinduer, placeret over 'udsigtsvinduerne'.

De tjener to formål:

  • Som ventilationsåbninger i forbindelse med naturlig ventilation.
  • Giver bedre dagslysforhold, fordi de sidder tæt på loftet, der virker som reflektor og sender dagslyset længere ind i rummet.

Vinduerne er så smalle at der ikke er indbrudsrisiko, hvis de står åbne når bygningen er tom, fx om natten.

Denne vinduesløsning hænger ofte sammen med naturlig ventilation. Vinduerne kan stå åbne uden at give trækgener på arbejdspladserne ved vinduet.

I varme perioder vil man lade vinduerne stå åbne om natten for at få en naturlig nedkøling af bygningen.

Udvendig glasforsats kanap
Facade med glasforsats karnapper

Udvendig flasforsats karnap

Bygningen vender ud mod en stærkt trafikeret gade, og støj og luftforurening gør det under normale forhold umuligt at lufte ud med åbentstående vinduer.

Den gennemgående glaskarnap skærmer for både støj og forurenet luft. Den ventileres til gårdsiden, hvor luften er friskere.

Snit og opstalt af multifunktionelt vindue
Model: DesignGroup ApS v/ ark. LarsHermansen

Fremtidens vinduer er multifunktionelle

Fremtidens vinduer er multifunktionelle vinduer. Gennem flere hundrede år skete der ikke de store ændringer i vinduets konstruktion. Glasset slap lys ind og rammerne kunne åbnes for frisk luft. Efter godt 100 år fandt man på at forsyne ruderne med to lag glas, der gav en bedre komfort, men også fire lag glas der skulle pudses.

Langsomt udviklede vinduet sig - først kom den koblede ramme og senere termoruden, men egenskaberne blev ikke markant anderledes.

Men i løbet af 1990'erne skete der i løbet af få år en mindre revolution med udviklingen af energiruder, der er langt mere effektive til at holde på varmen end det oprindelige glas.

Men det betyder også at nogle vinduer bliver for gode til at holde på varmen, så der opstår problemer med overophedning. Samtidig stiller vi større krav til godt indeklima og komfort.

Derfor skal fremtidens vinduer 'kunne' mere end dem vi kender i dag. Man skal kunne lufte ud uden gener fra træk og støj, og vinduerne skal have en bedre solafskærmning end den almindelige gardiner kan give. Måske skal vinduerne også have andre funktioner.

Der findes multifunktionelle vinduer på markedet, men kun som tagvinduer. Velux har gennem mange år arbejdet med at indbygge funktioner som ventilation og solafskærmning, og man kan sågar få et Veluxvindue der kan foldes ud som en altan.

Det kan undre at der ikke er producenter, der har givet sig i kast med en tilsvarende produktudvikling af det almindelige vindue.

Illustrationerne her er fra et udviklingsprojekt omkring multifunktionelle vinduer, som DesignGroup v/ ark. Lars Hermansen har gennemført med støtte fra Energistyrelsens Projekt Vindue.

Vinduet er endnu ikke sat i produktion, men DesignGroup har udført et forsøgsvindue i 1:1.