Viden om Vinduer

Guide til istandsættelse af gamle vinduer og valg af nye vinduer
samt gennemgang af vinduets konstruktion, typer og historie.

Udarbejdet af:

Lading arkitekter
+ konsulenter A/S

Ingeniørfirmaet
Huset Hovmand ApS

Med støtte fra:

Erhvervs og Boligstyrelsen

Grundejernes Investeringsfond

Kontakt:

Telefon +45 4581 0108
info@viden-om-vinduer.dk

Vindue i træ/alu
Konstruktion i et vindue i træ/alu

Vinduer i træ/alu

Vinduer i træ/alu er trævinduer med en udvendig kappe af aluminium. Træ/alu vinduer bliver undertiden også betegnet aluminiumsvinduer eller aluvinduer, selvom vinduer i træ/alu er en kombinations konstruktion.

Vinduer i træ/alu  er udviklet bl.a. for at mindske vedligeholdet - vinduerne skal ikke males udvendigt.

Konstruktion

  • kan udføres med en relativt smal ramme/karmkonstruktion, men brede sprosser  
  • egner sig væsentlig bedre til funkisvinduer og moderne vinduer end til at erstatte traditionelle dannebrogsvinduer 
  • oveflade og detaljering virker meget fremmed i forhold til kitfalsvinduer 
  • er bedst til meget store ruder 
  • egner sig dårligt til små ruder

Typiske skader på vinduer i træ/alu

Vinduer i træ/alu med termoruder har følgende typiske skader:

  • lunker (fordybninger) i glasmonterings-båndene, så der kan trænge vand ind mellem rude og glasliste  
  • som udgangspunkt kun begrænsede nedbrydningsskader på ramme/karmkonstruktion - men alu/trævinduer har ikke været på markedet så længe, og derfor er det svært at sige om der på sigt udvikles typiske skader; det er muligt at træet under alukappen efterhånden kan tørre ud.

Vedligehold af vinduer i træ/alu og aluminiumsvinduer

Vinduer i træ/alu skal vedligeholdes løbende. Herunder omfatter vedligeholdelsen følgende punkter:

  • kræver mindre vedligehold end rene trævinduer, men lidt mere end rene aluminiumsvinduer -aluvinduer
  • glasmontering eftergås med 1-3 års mellemrum - sunkne monteringsbånd udskiftes eller nødrepareres med silikone 
  • regn med udskiftning af termoruder efter ca. 20 år  
  • kan males indvendigt, men det har inge betydning for holdbarheden af aluminiumsvinduer.