Viden om Vinduer

Guide til istandsættelse af gamle vinduer og valg af nye vinduer
samt gennemgang af vinduets konstruktion, typer og historie.

Udarbejdet af:

Lading arkitekter
+ konsulenter A/S

Ingeniørfirmaet
Huset Hovmand ApS

Med støtte fra:

Erhvervs og Boligstyrelsen

Grundejernes Investeringsfond

Kontakt:

Telefon +45 4581 0108
info@viden-om-vinduer.dk

Dannebrogsvinduer

Dannebrogsvinduer er et vinduesformat, der har været anvendt siden 1700-tallet. 

Dannebogsvinduet har udviklet sig gennem tiden, og ses i dag både i originale udgaver med kitfals, som nyere kitfalsvinduer, som termovinduer i træ, alu/træ og i plast.

Dannebrogsvinduer som originalt kitfalsvindue

Det originale kitfalsvindue har været vinduet i 250 år - fra omkring 1700 til ca. 1950. Detaljerne har ændret sig: rudestørrelser, antallet af sprosser, udformningen af beslagene osv.; men den grundlæggende konstruktion er den samme.

Dannebrogsvinduer blev "født" i løbet af 1700-tallet - ældre vinduer har ofte lige store rammer øverst og nederst.

De tidlige kitfalsvinduer var småsprossede, fordi man ikke kunne fremstille glas i større stykker. Desuden var det et kostbart materiale, og gik det itu, behøvede man kun at udskifte en lille rude. Men efterhånden som teknologien udvikler sig, forsvinder sprosserne også gradvist. I slutningen af 1800-tallet forsvinder de helt, for så igen at få en opblomstring i første halvdel af 1900-tallet - som dekoration.

Næsten alle originale kitfalsvinduer kan istandsættes - og det er ikke altid de vinduer der ser værst ud, der kræver mest arbejde.

Karakteristiske detaljer ved originale kitfalsvinduer:

  • Mørtelfuger - vinduet er muret i facaden
  • Pudset skråfals eller skifersålbænk (de yngre kitfalsvinduer)   
  • Skarpkantet træ - samlinger er næsten usynlige
  • Lille afstand mellem ramme og karm  
  • Beslagene på de ældste kitfalsvinduer er håndsmedede, men efterhånden som produktionsmetoderne udviklede sig, blev beslagene et standardprodukt, der produceres den dag i dag. 

Det første vindue herunder viser nyistandsat dannebrogsvindue som originalt kitfalsvindue fra omkring 1800 med én tværsprosse i de nederste rammer. Det 200 år gamle dannebrog vindue har på et eller andet tidspunkt fået skiftet de nederste hjørnebåndsbeslag - formentlig p.g.a. rust. Men det er svært at sige om det er sket for nylig eller for 100 år siden.

Dannebrogsvinduer som kopivinduer

Det gode kopivindue lægger man i virkeligheden ikke så meget mærke til.
Bortset fra at det mangler eventuelle ældningstegn, er vinduet meget lig de originale kitfalsvinduer.
Evt. afvigende detaljer (fx beslag) er anonyme i udformningen og virker ikke påfaldende. 

Karakteristiske detaljer

  • Mørtelfuger - vinduet er muret i facaden
  • Pudset skråfals eller skifersålbænk (de yngre kitfalsvinduer)
  • Skarpkantet træ - samlinger er næsten usynlige
  • Lille afstand mellem ramme og karm
  • Beslagene på de ældste kitfalsvinduer er håndsmedede, men efterhånden som produktionsmetoderne udviklede sig, blev beslagene et standardprodukt, der produceres den dag i dag.

Første vindue herunder viser kopivindue i bygning fra midten af 1800-tallet med nye standardbeslag og koblederammer. Det har helt almindelige standard hjørnebåndshængsler med rumpestabler, men uden særlig profilering - derfor virker de naturlige.

Det her ovenfor viste kopivindue længst til højre er ikke helt ringe, men afviger alligevel en del fra orignale vinduer. 

Det er især montering, beslag og detaljer, hvor det er synligt. Dette vindue har "lånt" nogle af sine detaljer fra termovinduerne.

Her afviger de mindre gode kopier

  • Bløde fuger ("gummifuger") - materialet virker fremmed og kalfatringsfugen giver en 'sørgerand' omkring vinduet 
  • Sålbænkløsningen med zinkinddækning virker ikke heldig - hjørneløsningen er i øvrigt ikke korrekt udført (se sålbænke)
    Affasede kanter på træværket - samlinger er synlige, kanter virker mere upræcise
  • Stor afstand mellem ramme og karm af hensyn til vandafledning; en stor tolerance i målene er lettere at udføre, men en  nøje ramme, hvor afstanden passer, ser bedre ud 
  • Beslagene - som her ganske vist er hjørne-båndsbeslag med rumpestabler, men i en lidt mærkelig industrialiseret efterligning af håndsmedede beslag;  hører muligvis hjemme på et nationalromantisk hus, men er fremmed på et 1700-tals hus.

Dannebrogsvindue med termoruder

Termoruder er udviklet til store ruder, og egner sig faktisk dårligt til smårudede vinduer som et dannebrogsvindue. Det gælder både energimæssigt og konstruktivt.

I 1960-erne og 1970-erne var termovinduer til udskiftning næsten altid én-rammede vippe/vende vinduer. Det var meget markant, når et gammelt hus på den måde helt ændrede karakter fx når et dannebrogsvindue blev udskiftet.

Nutidens termovinduer til udskiftning forsøger næsten alle at ligne kitfalsvinduerne - med større eller mindre held. Termovinduer vil altid have kraftigere profiler og en mere grov detaljering, hvilket er mere markant jo mindre vinduet og ruderne er. Vinduer i plast og alu/træ virker generelt mere fremmede i gamle bygninger end trævinduer.

Dannebrogsvindue som termovindue i træ

Trævinduer fremstilles i gode og dårlige kvaliteter. Dårligt træ udtørrer; havde dette dannebrogsvindue været malet uden ordentlig grunding, ville der sandsynligvis være opstået rådskader i bundramme og -karm. Men selv om der ikke er råd, er vinduet alligevel tjenlig til udskiftning, når ruden punkterer.

Det er i reglen vinduer fra 1970-erne og 1980-erne, der har den dårligste kvalitet. De DVC mærkede trævinduer, der er på markedet idag, er generelt gode, men der findes stadigt dårlige discountvinduer (uden DVC). 

Dannebrogsvindue som termovindue i plast

Hver plastvinduefabrikant har sin egen glaslisteløsning, som kan være mere eller mindre elegant. Plastglaslister er ikke helt så udsatte for fugtbelastning som træ, men det gælder stadig om at aflede vand, så det ikke trænger ind i glasfalsen og skader termoruden.

De mest "ekstreme" udførelser finder man blandt plastvinduerne. Især de første generationer var præget af tysk byggestil, med indadgående rammer og en kraftig konstruktion. De nyeste vinduer på markedet er dog væsentligt bedre og spinklere i konstruktionen, men plastik er stadig et meget fremmed materiale i gamle bygninger, og det ældes ikke med ynde!